tirsdag den 29. marts 2011

Opslagstavlen


Lige nu ser opslagstavlen ud således. Jeg arbejder i øjeblikket i en verden af staut hvor det handler om at producerer så meget som muligt. Jeg er ikke nået så langt som jeg gerne ville, men knokler for at indhente det. Denne uge bliver hård (dødsuge).  Det positive er at tingene giver så meget mening når man laver modeller af de tegnede styles. Det er nemt at se hvor der skal laves ændringer og jeg giver mig selv lov til at ændre og fornye. Projektet handler i bund og grund om en overvejet dekoration og ornamentation af kroppen, og derfor er det logisk at de endelige beslutninger om designet bliver taget når formen er på kroppen/ginen. 

tirsdag den 22. marts 2011

Mit skrivebord nu


Det her skal en dag om ikke så længe blive til en afgangskollektion.

Den første staut...



Ja...jeg lever stadig




Lidt billeder fra London. Jeg har ikke fået blogget så meget da jeg har været helt udkørt efter rejsen. Jeg behøvede lige en weekend til at sunde mig. Jeg har ikke taget så mange billeder, desværre. Første billede er et bevis på at det er lidt mere forår i London og jeg blev simpelthen så glad da jeg så de lyserøde blomster. Andet billede, er fra Yohji Yamamoto på V&A desværre må man ikke tage billeder på selve udstillingen. Det her var nogen giner der stod ude foran. Udstillingen er rigtig flot og det sejeste er at man må røre ved tingene. Jeg beundre Yamamotos måde hvorpå han får alle ting til at se så enkelt ud. Der er ingenting der er forceret, nok fordi han er mester i tilskæring. Sidste billede, er fra fredag aften hvor Alice (min engelske veninde) lavede denne lækre nudelsuppe til mig. Det var dejligt, at jeg kunne bo hos hende så jeg ikke skulle betale for hostel eller hotel. 
Turen har været stressfyldt, men jeg har fundet rigtig mange materialer og til en god pris.  

onsdag den 16. marts 2011

London


I aften flyver jeg til London til 2 dage med stofindkøb og frisk luft. Håber at turen kan give mig inspiration så jeg kan få de sidste 3 sæt i hus. Jeg skal på V&A og se Yohji Yamamoto udstilling, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til. 

mandag den 14. marts 2011

Fri Leg


Legede lige med nogle billeder i Photoshop. Det er nok ikke noget jeg kommer til at bruge da det ikke har så meget med mit projekt at gøre. Jeg er dog lidt vild med det...

Moodboard uge 11


I denne uge tager jeg til London for at købe materialer til projektet. Jeg har sat min opslagstavle op således at det er enkelt at arbejde med de forskellige sæt. Jeg skal have styr på, hvilke materialer jeg skal kigge efter til hvert enkelt sæt. Jeg arbejder med en kombination af arbejdstegning og drapering. Det virker måske lidt dumt at skitsere med tekniske tegninger, men for mig er det vigtigt at være præcis omkring mine styles. Når jeg tegner i illustrator får jeg en større forståelse for hvordan jeg skal konstruere de enkelte styles.

tirsdag den 8. marts 2011

Drapering


Det er svært at tro det når man ser disse billeder, men det bliver en dag til en kollektion. Jeg draperer med nogle formgivningsregler der siger: Assymetri overfor symmetri og konstrueret versus draperet. Jeg forsøger at få tegnet så meget ned så muligt, sådan at kollektionen er på plads inden jeg tager til London. Jeg tager afsted næste onsdag og skal købe stof til projektet. Håber også der bliver tid til  at se nogle venner og gå lidt på museum.

lørdag den 5. marts 2011

Programmet


Her er det så det berygtede program. Valgte at bruge printet som jeg tidligere har vist som omslag. Det var virkelig en kamp at få det færdigt, men hårdt arbejde betaler sig og jeg er blevet rigtig tilfreds med det. Nu skal jeg bare vente og se om det bliver godkendt. Hvis det bliver det vil jeg ligge uddrag fra det ud her på bloggen så i får en mere præcis beskrivelse af projektet. 

Opslagstavle uge 9


Mit moodboard fokuserer i denne uge på form. Jeg arbejder med to silhuetter lige nu. Den store, løse draperede og den stramme silhuette med fokus på talje og barm. Printskitser hænger ved siden af, det er lidt uklart lige nu hvordan jeg vil kombinere form og print, men jeg arbejder på det. Det jeg har lidt problemer med er om printet skal være meget abstract eller om det skal være mere illustrativt.

tirsdag den 1. marts 2011

Program program... og Lady Gaga


For tiden bliver det ikke til så meget blogging. Jeg knokler stadig med det der program. Heldigvis skal det printes imorgen og så er det ude af verden, så jeg kan fordybe mig i noget formgivning... Ville lige linke til den nye video med Gaga. Jeg er jo lidt fan og det er min favoritmusik når der skal tegnes arbejdstegninger.