Det her skal en dag om ikke så længe blive til en afgangskollektion.
tirsdag den 22. marts 2011
Ja...jeg lever stadig
Lidt billeder fra London. Jeg har ikke fået blogget så meget da jeg har været helt udkørt efter rejsen. Jeg behøvede lige en weekend til at sunde mig. Jeg har ikke taget så mange billeder, desværre. Første billede er et bevis på at det er lidt mere forår i London og jeg blev simpelthen så glad da jeg så de lyserøde blomster. Andet billede, er fra Yohji Yamamoto på V&A desværre må man ikke tage billeder på selve udstillingen. Det her var nogen giner der stod ude foran. Udstillingen er rigtig flot og det sejeste er at man må røre ved tingene. Jeg beundre Yamamotos måde hvorpå han får alle ting til at se så enkelt ud. Der er ingenting der er forceret, nok fordi han er mester i tilskæring. Sidste billede, er fra fredag aften hvor Alice (min engelske veninde) lavede denne lækre nudelsuppe til mig. Det var dejligt, at jeg kunne bo hos hende så jeg ikke skulle betale for hostel eller hotel.
Turen har været stressfyldt, men jeg har fundet rigtig mange materialer og til en god pris.
onsdag den 16. marts 2011
London
I aften flyver jeg til London til 2 dage med stofindkøb og frisk luft. Håber at turen kan give mig inspiration så jeg kan få de sidste 3 sæt i hus. Jeg skal på V&A og se Yohji Yamamoto udstilling, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til.
mandag den 14. marts 2011
Fri Leg
Legede lige med nogle billeder i Photoshop. Det er nok ikke noget jeg kommer til at bruge da det ikke har så meget med mit projekt at gøre. Jeg er dog lidt vild med det...
Moodboard uge 11
I denne uge tager jeg til London for at købe materialer til projektet. Jeg har sat min opslagstavle op således at det er enkelt at arbejde med de forskellige sæt. Jeg skal have styr på, hvilke materialer jeg skal kigge efter til hvert enkelt sæt. Jeg arbejder med en kombination af arbejdstegning og drapering. Det virker måske lidt dumt at skitsere med tekniske tegninger, men for mig er det vigtigt at være præcis omkring mine styles. Når jeg tegner i illustrator får jeg en større forståelse for hvordan jeg skal konstruere de enkelte styles.
tirsdag den 8. marts 2011
Drapering
Det er svært at tro det når man ser disse billeder, men det bliver en dag til en kollektion. Jeg draperer med nogle formgivningsregler der siger: Assymetri overfor symmetri og konstrueret versus draperet. Jeg forsøger at få tegnet så meget ned så muligt, sådan at kollektionen er på plads inden jeg tager til London. Jeg tager afsted næste onsdag og skal købe stof til projektet. Håber også der bliver tid til at se nogle venner og gå lidt på museum.
Abonner på:
Opslag (Atom)















